Sov meget længe og vågnede og var sulten. I går ku jeg kun svinge mig op til et par avocado i nattemørket. Langsom morgenmad og pakning og lidt snak med folk. Det er en super hyggelig campingplads - næsten som en lille landsby hvor folk står på hjørnet og vender dagen og vejen.
Lise og Robert som er camping fatter og mutter er et varme og hjælpsomme og jeg fik strøm og skuresvamp og fik kørt bagagen ned til klitterne i grabben på en rød lille traktor :-) Hvordan var det nu det var - hvis jeg spør om hjælp er det muligt for andre at gi mig den!!
Jeg har bestemt mig for at bekymre mig mindre. Jeg var bekymret for revet og vejret - det gik fint. Jeg var bekymret for Vadehavet - det var en oplevelse. Jeg er bekymret for vejret fremover - men det skal nok blive fint og jeg får garanteret præcis det jeg har brug for. Jeg er bekymret for grej og gear og fysik og .... alt muligt. I dagens løb har jeg tænkt på Anders Mathessens ord om at når vi lever i fremtiden og fortiden så handler livet om at frygte og fortryde. Tænkt på ordene om at det kun er i nuet vi kan være lykkelige. Tænkt på de gamle ord om at ingen kan lægge en alen til sin livsvej ved at bekymre sig. Tænkt på linierne fra storebrorsan Niels' turblog sidste sommer om at sånen tur er:"et eventyr af uforudsigelighed og tid, en mulighed for at tage det langsomt og være i nuet. Faktisk er der ikke andre muligheder på sånen tur. Enhver tanke om at planlægge mere end en halv dag frem kan man godt skrinlægge."
I går var det livredder Theis der hjalp mig med bagagen (han har iøvrigt gået på Oure og roet Nuka :-) I dag da jeg efter bare 23 km gik i land fordi det blæste op og jeg frøs, der mødte jeg Nils Villadsen. Som har været tandlæge på Grønland og roet skindkajak i 1971 og kommer fra Snekkersten (hvor vi tit ror til) og nu bor en time herfra og har en speciel have hvor der bliver lavet "musik i mosen" med ballet og alt muligt. Og det var så fint og så meget meningen at møde ham og høre hans historier - bla om at ryge i vandet på Grønland og ligge længe og overleve - det var ikke hans tid endnu. Så - tak at jeg er lige her. At jeg fik lov at se Vesterhavet i blik da jeg lagde i kl. 12. At det nu blæser 12-14 og jeg ligger her ved Spidsbjerg klit og fik den smukke historie med. Og så viste det sig at der 72 m herfra er et rigtig toilet med papir og orange toiletlåg. Nej - jeg vil prøve at bedste evne at slippe bekymring og være i nuet - for her er ret fint at være!
Ps meget lidt forbindelse så billeder en anden dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar