At være - dag 9 - 54 km - 264 km

Gået i land ved 57° N - 9 sømil fra Hanstholm
Tæt på ingen forbindelse så opdateringen kommer i morgen
- men vi er glade ....og lidt fulde af sand :-)

Tid og pagajer - dag 8 - 0 km - 210 km

Så er alt det våde og fugtige blevet tørt og der er gjort rent i teltet. Og der er tanket vand og strøm hos Anne-Mette som er den super-søde købmand her. Hun fortalte at der på egnen er en kajakroer - Per Henriksen vistnok - som lærer folk at ro i Vesterhavet. God ide at tage hånd om! Ved siden af købmanden nede i "centrum" er det flotteste offentlige toilet!!!! Man skal næsten køre forbi Vejlby Klit bare for at prøve det.
Og så fik Mille skyllet finnekiste og finneskyder og er glad og rask igen! Tak at det ikke var mere end det.
Vi er iøvrigt ikke helt alene - her er også Valdemar, Josefine og Frederik. Alle tre grønlænderpagajer. Valdemar fik jeg 7. maj 2013 da jeg havde roet i 10 dage. Han er en meget smuk Gram pagaj i forskellige - overvejende mørke - træsorter. Han er meget flexibel og mine første 2500 km havde jeg kun ham - og jeg elsker ham! Sidste sommer kom de andre to til. Josefine er en East Pole Paddle som er meget feminin - som en pige i en blomstret sommerkjole og håret sat enkelt op i en hestehale. Og så er der Frederik som er smadder maskulin. Også en Gram pagaj - han var egentlig lavet til Mogens Nørgaard, Johnny Madsens medsyngende lydmand som har meget store hænder, men da jeg mødte ham hos Lars Gram skulle han kasseres fordi han havde slået sig. Jeg faldt for ham og Lars sleb ham tyndere om maven så han passede lidt bedre til mig. Han er god når der skal tages lidt fat - surfes - ros forbi Blåvand. Efter forbillede fra Niels skifter jeg hver dag og i morgen er det Valdemars tur!
Og så har der ellers været tid i dag - til at lade op til et par fantastiske dage. Jeg mærker nu hvor her er tid, at til daglig er alle jeg kender og elsker lidt lissom at kigge i spejlet og tænke "nåh sån sidder hår og tøj i dag". Som om jeg, ikke kun, men også eksisterer og bliver til i mødet med dem der er i mit liv. Her er der så kun Mille og mig - og de tre pagajer, men de hygger sig meget med hinanden når vi er på land - og den vante spejling er lidt væk.....og hvem er jeg så .... Det er godt at mærke efter - og her er tiden og pladsen til det. Hvilke sange synger hjertet når det ikke er duet ...
Nu vil jeg tage en appelsin til dessert og glæde mig til at komme videre i morgen!

Fuglen og Vesterhavet - dag 7 - 31 km - 210 km

Det regner i Vejlby Klit, men vi er i tørvejr og har fået aftensmad. Eller det vil sige Mille ligger udenfor og bliver vasket :-)
Dagen startede lidt trist - under morgenmaden så jeg pludselig at der lå en fugl halvt under oversejlet. Den lå og gispede og havde det ikke godt - men derhjemme har jeg prøvet at samle en fugl op som efter at have sundet dig fløj videre så jeg valgte at holde øje med den her og bad til at den ville komme sig - men lidt senere var den død. Jeg var stille et øjeblik og ønskede den god rejse.
Nede ved vandet kunne jeg godt se at det ikke var en Øresundsisætning. Prøvede flere gange. Røg i land. En enkelt gang blev Mille helt fyldt og jeg måtte vente på en bølge der kunne hjælpe mig med at få hende vendt og tømt. Tjekkede finnen hver gang - det var en god ide! Besluttede mig for at være mere tålmodig og vente - og tilsidst kom vi ud og det lykkedes .....næsten. Da vi manglede en enkelt bølge eller to blev overmagten (en kraftig brydende bølge helt præcist) for stor og vi væltede. Kunne ikke lige få organiseret et rul i virvaret og hoppede ud, men holdt fast i både Mille og pagaj. Efter at ha fået pusten tjekkede jeg Milles finne - den sad rigtig godt fast, men kom endelig løs. Tak at jeg røg ud så den blev ordnet! Tænkte at man kunne jo altid bruge tiden på en selvredning. En cowboy lykkedes næsten men så valgte vi safe og hopla - en paddlefloatreentryandroll og en delvis tømning og så stak vi ud hvor der var mere ro og tømte helt. Lidt baldrede - og klart glade. Det er jo Vesterhavet og vi skal mok blive bedre.
I starten kom de store fine dønninger udefra - det var så fint. Men efter et par timer begyndte de pga vinden også at komme bagfra. Fint til surf men som vinden tog til blev det alligevel udfordrende at de to retninger clashede.
Det var ellers en fest at se Bovbjerg fyr! Stolt og rødt og ensomt og majestætisk. Og fuglene derude på åbent hav er super aktive - alene eller i flokke. Indimellem er der nogen af dem der studser over en syngende rød kajakroer - men de er velkomne til en duet :-)
På et tidspunkt tænkte jeg at jeg nok skulle prøve at søge mod land og tjekke brændingen - den blir jo større i vinden og vi skulle gerne nogenlunde i land. Det var vist godt! Sikke en tur! Vi blev kastet ind hver for sig - svømmede sammen den sidste bid i knaldende brænding - var lidt forpustede - jeg mistede min røde hue - men vi er ved godt mod og vi skal som sagt nok blive bedre :-)
Milles finne skal ordnes - måske bare skylles i wire og skyder .....når det blir tørvejr!
Jeg nåede lige en købmand inden regnen tog fat; fandt ud af hvor vi er, fik et par æbler og set at vi er i det vilde westen herude!..... hvis ikke vi skulle have opdaget det. Der er 16 km til Thyborøn men lige nu er vi her. Lidt baldrede - men ved godt mod efter at have hilst på Vesterhavet. Udenfor i den silende regn synger lærken - den er altid den første der tager imod os når vi går i land!

Bekymring - dag 6 - 23 km - 179 km

Sov meget længe og vågnede og var sulten. I går ku jeg kun svinge mig op til et par avocado i nattemørket. Langsom morgenmad og pakning og lidt snak med folk. Det er en super hyggelig campingplads - næsten som en lille landsby hvor folk står på hjørnet og vender dagen og vejen.
Lise og Robert som er camping fatter og mutter er et varme og hjælpsomme og jeg fik strøm og skuresvamp og fik kørt bagagen ned til klitterne i grabben på en rød lille traktor :-) Hvordan var det nu det var - hvis jeg spør om hjælp er det muligt for andre at gi mig den!!
Jeg har bestemt mig for at bekymre mig mindre. Jeg var bekymret for revet og vejret - det gik fint. Jeg var bekymret for Vadehavet - det var en oplevelse. Jeg er bekymret for vejret fremover - men det skal nok blive fint og jeg får garanteret præcis det jeg har brug for. Jeg er bekymret for grej og gear og fysik og .... alt muligt. I dagens løb har jeg tænkt på Anders Mathessens ord om at når vi lever i fremtiden og fortiden så handler livet om at frygte og fortryde. Tænkt på ordene om at det kun er i nuet vi kan være lykkelige. Tænkt på de gamle ord om at ingen kan lægge en alen til sin livsvej ved at bekymre sig. Tænkt på linierne fra storebrorsan Niels' turblog sidste sommer om at sånen tur er:"et eventyr af uforudsigelighed og tid, en mulighed for at tage det langsomt og være i nuet. Faktisk er der ikke andre muligheder på sånen tur. Enhver tanke om at planlægge mere end en halv dag frem kan man godt skrinlægge."
I går var det livredder Theis der hjalp mig med bagagen (han har iøvrigt gået på Oure og roet Nuka :-) I dag da jeg efter bare 23 km gik i land fordi det blæste op og jeg frøs, der mødte jeg Nils Villadsen. Som har været tandlæge på Grønland og roet skindkajak i 1971 og kommer fra Snekkersten (hvor vi tit ror til) og nu bor en time herfra og har en speciel have hvor der bliver lavet "musik i mosen" med ballet og alt muligt. Og det var så fint og så meget meningen at møde ham og høre hans historier - bla om at ryge i vandet på Grønland og ligge længe og overleve - det var ikke hans tid endnu. Så - tak at jeg er lige her. At jeg fik lov at se Vesterhavet i blik da jeg lagde i kl. 12. At det nu blæser 12-14 og jeg ligger her ved Spidsbjerg klit og fik den smukke historie med. Og så viste det sig at der 72 m herfra er et rigtig toilet med papir og orange toiletlåg. Nej - jeg vil prøve at bedste evne at slippe bekymring og være i nuet - for her er ret fint at være!
Ps meget lidt forbindelse så billeder en anden dag.

Nænsom - dag 5 - 69 km - 156 km

Vi ligger på Søndervig camping og lytter til sommerregnstyst. Og det er meget længe siden at klokken var to i nat.
Når det er overskyet hjælper de lyse nætter ikke så meget, så vi pakkede med pandelampe og lagde ud kl 4:15. Skal være ærlig og sige at jeg ikke var så kæk ved revet. Havde kigget på det i går fra fyret, men det ligger inde på skydeområdet så jeg synes det var svært på afstand at se om bølgerne var 50 cm eller 2 m ...
Nuvel - lissom sidste sommer nynnede jeg på en gammel velsignelse da vi stævnede ud, sammen med en gælisk en af slagsen som begynder med "deep peace of the running wave to you". For mig kan gamle velsignelser og gamle salmer noget særligt og de ligger hjemmevant i min mund. Med dem mærker jeg hvad jeg godt ved - at der altid blir passet på mig og at jeg altid har mange engle omkring mig ...uden helt at kunne forklare hvudden jeg ved det.....måske er det bare lissom når man ved at der er kærlighed i hjertet...
Det var lavvande og indimellem bare 20 cm dybt rundt i svinget ved det smukke fyr - og dér var det så - revet! Det går efter sigende 40 km ud i havet, det larmer som en jetmotor og når man nærmer sig føles det som en mur. Men jeg vil vove at påstå at pludselig var det som om der var en port - en åbning - og jeg kom igennem med en håndfuld bølger på under 1 m lige i hovedet - ... og så var Vadehavet slut. Jeg skulle så helst lige ud af skydeområdet inden festen helt kunne begynde. Men jeg tror det må være den stilleste Vesterhavsmodtagelse af en Danmark Rundt-roer!
Dagen gik op ad kysten som bare er så fin, meditativ, øde, imødekommende og dialogisk. Lidt bølger og strøm kom ind skråt bagfra og vi lavede zig-zag for at være lidt nænsom mod min krop. Mille vil helst enten gå med bølgerne ind mod land eller (allerhelst) ligge på tværs som om hun gerne ville til Skotland - det ku også være sjovt ....en anden gang! Zig-zag blir lidt længere men kroppen arbejder mindre og jeg skal ikke nå noget. Nænsomhed blev dagens overskrift. Både havets modtagelse, måden at ro på og tankerne. Der er mange ting der kan vendes og reflekteres på - og måske afsluttes på sånen tur. Jeg prøvede at tage forskellige opgør op - lægge ud med den hudløst ærlige version og derefter prøve med den nænsomme. Både i forhold til andre og i forhold til mig selv. Det slog mig at det føles meget nemmere at føle nænsomhed overfor én der signalerer: "det her kan jeg, det her kan jeg ikke, her har jeg brug for hjælp eller støtte eller trøst". For mig føles det uendelig meget sværere hvis en person kun signalerer:" jeg kan, jeg forstår, jeg ved, jeg har styr på" - hvis sandheden opleves anderledes ...og måske er det især dér der er brug for nænsomhed - men jeg synes det er svært. Ville ønske jeg kunne det min mormor kan. Hun er 101 og har altid mødt alle ens. Måske kan det læres...
Dagen var lang og havet var fint så det endte med at blive lidt langt - håber min krop smiler alligevel.
Nogen søde livreddere tilbød at køre mine tasker op til campingpladsen mens jeg gik med Mille. Både hun og jeg er fine og nyvaskede nu - og om lidt skal jeg ha et lille zip whisky for at runde Blåvands huk - hvor vandet som man kan se er blåt - lissom sandet i Hvide Sande er hvidt! Det andet billede er fra stranden i morges lige inden afgang - jeg synes den var så fin!

På vej - dag 4 - 0 km - 87 km

Vi ligger i læ af en nedrivningsklar rønne i første række.
Noget meget andet end det smukke og varme bjælkehus Jacob og jeg fik bygget sammen ved Hørsholm for 12 år siden, og som vi stadig nyder og elsker hver dag for lys og luft og ånd. For to år siden blev jeg så lokket af Niels' passionerede beskrivelse af kajaklivet og kom med i den lokale klub i Rungsted (Hørsholm er ikke en kystby og har ingen kajakklub så - Rungsted er den nærmeste) og et helt nyt skatkammer åbnede sig. Her mødte jeg Henrik som var solofrigivet og måtte tage os med til Hven - hvor han faderligt gav is - og siden var han Papasan Henrik. Niels, som også er ret erfaren, blev storebrorsan og solofrigivet året efter - og jeg er stadig lillesøster selvom jeg lige er blevet solofrigivet :-) Jeg har lært uendelig meget af min kajakfamilie - tak!!! Og også af alle de dygtige, legesyge, givende roere der er i klubben!! Tak!! everybody!
Og nu er vi her - Mille og jeg på egen hånd.
Huset her ved siden af bliver renoveret og de to tømrere Erling og Johnny har lånt mig toilet og ladet mig tanke vand og strøm. Har været lidt i byen og købt gulerødder så der altid ligger to stk på dækket - været forbi Blåvand Spa og Wellness hvor mine skuldre fik en kærlig omgang - tak Gitte! Dine hænder var en gave! Og endelig oppe i fyrtårnet og kigge på revet som vi skal forbi lidt før 5 i morgen tidlig. Her på billedet er det en af de fire bunker-heste som er på vej - i vandet og ud på eventyr! Mega sjov ide!
Iøvrigt er vandet derude faktisk blåt - og jeg glæder mig til at møde revet og ro forbi Oksbøl før de skyder :-) og møde næste store milepæl: Vesterhavet! Husker på Papasans ord fra vores første Hventur: universet står i kø for at opfylde dine ønsker!

Blåvand - dag 3 - 14 km - 87 km

Så kom vi til Blåvand - en af milepælene på turen!
Dagen startede langsomt - sov længe - kiggede over til Fanø for at se om man stadig kunne spotte drager. Catherina havde fortalt at der var dragefestival og det var super fedt at kigge på da vi roede forbi i går. På afstand kan man ikke se at de bevæger sig så det ligner at nogen har kastet en spand smarties og trykket freeze!
Men det blæste og blæste. Målte over 12 m/s - det er for meget. Kl tre var den dalet til under 10 og vi gik på vandet. I starten var snitfarten sølle 2,6 km/t!! Men efter 14 km var den steget til 3,6. I starten var der vind og bølger i store mængder, men ikke så meget rod som tidligere i Vadehavet. Det var nu meget rart.
Planen var egentlig at ro til Blåvand, stå op i nat kl to og være på vandet kl fire og komme forbi skydningen ved Oksbøl inden otte (jamen skyder de sådan rigtigt? Ja det gør de. Og juni er spækket hvis man kigger på deres hjemmeside). Men efter en ROS (risiko og sikkerhedsvurdering) har jeg tænkt: lidt mast efter 5 hårde timer på vandet, sent i seng, tidligt op, forbi Horns Rev, skarp deadline i den anden ende hvis jeg ikke vil have en kugle for panden, mødet med Vesterhavet - og jeg skal ikke nå noget - og det har vekslet lidt hvornår vinden havde tænkt at lægge sig og måske er der mange gamle dønninger tilbage .... Well - oveni har jeg fundet et helt fantastisk sted at campere (nok ikke helt lovligt) tæt på vandet på græs og i læ! Så - i morgen går jeg en tur ud og kigger på fyret, revet, militærafmærkningen - og hvis de skulle finde på at slutte skydningen tidligere i morgen, så hopper jeg af sted. Ellers blir det fredag morgen kl fire. Glæder mig SÅ meget til Vesterhavet. Sagnomspunden, kraftfuldt, smukt.
Tænkte på i dag, at hvis jeg nu var på bølgejagt med solo10 (Pia, Lisbet og Jakob) eller med Palle, Henrik og Niels som er min EPP4-gruppe så ku man drøne rundt og jagte dem uden at ramme dem. I dag ville jeg gerne ro og ikke ligefrem træne - og ved nærmere eftertanke kom de ligeså sjældent på tværs :-)
Stof til eftertanke... hvis der er ting i livet vi prøver at undgå eller ønsker...
Mille sover allerede derude. Det gør jeg nok også snart.
Glæder mig til at se om vandet faktisk er blåt ved Blåvand!

Salt - dag 2 - 43 km - 73 km

Sidder på Skallingen og skuer ud over havet ... I dag har Mille prøvet ting hun aldrig har prøvet før. Fået en masse bølgebank og blevet trukket i af tidevand og sån - men hun smiler og synes det er cool :-)
Dagen startede kvart over tre - man skal tidligt op når der er halvanden km til vandet. Vi mødte et pindsvin der var lidt forbavset over at møde en kajak - og så så tidligt - tre ænder der holdt morgenmøde, et rådyr, en ræv, og så en del sæler - lissom i går faktisk. De ser altid så nysgerrige ud at man ikke kan lade være med at råbe: heeeej!
Vadehavet er fuld af lave områder og man skal lidt ud på åbent hav for at undgå det. På et tidspunkt ku vi kun se skorstenene i Esbjerg. Ellers var alt hav. Frokosten blev droppet og vi var på vandet non stop i ti timer!! Jeps drenge - ingen Golden rainbow :-) tidevandsstrøm er noget spøjst noget. Og kombineret med vind og bølger synes jeg det er ret umuligt at beregne noget. Men det er jo sån det er. Vær i nuet. Bare forhold dig til om de to meter der rejser sig er en dønning eller en bølge der brækker lidt eller bryder helt. Og ager i forhold til det - og intet andet.
Vinden tog til da vi nærmede os krydset nord for Fanø - sikke en omgang tidevand og lynlåse og sejlrende og DFDS Seaways og andre i samme størrelse. Der blev trukket og skubbet i Mille fra alle sider. Efter krydset skulle vi lige langt udenom noget lidt hysterisk vand - derefter var det bare mere normalt strøm og vind. Havde egentlig tænkt at gå efter Blåvand men da vi tilsidst blev sendt ned på 3 km/t har Papasan lært os at gå i land. Vi håber sandpløkkerne holder - og prøver at betragte det som bonus at ligemeget hvor meget ansigtet tørres af så føles det som en kraftig peeling. Sand og salt i lange baner. Alt på mig smager af salt - men krydderi er jo med til at gøre livet spændende!
Vil snuppe en slurk rødvin og finde lidt læ til aftensmaden - og lægge mig og lytte til lidt musik - tak for lån af iPod Niels. Den kommer helt sikkert i brug nu hvor jeg blæser inde en halv dag - hvor alt smager af salt!
ps Forbindelsen er ikke god nok til billede ...

Drømmen - dag 1 - 30 km

Vi ligger på Lakolk camping på Rømø. Fordi 1) de er enormt søde her 2) jeg har prøvet at være lidt fornuftig og lade første dagsetape være 30 km i stedet for 50 som den ville være hvis vi fortsatte til Fanø 3) jeg begyndte at glippe med øjnene derude i Mille efter en nat hvor det var lidt sparsomt med søvn.
Jeg prøvede at sove i går aftes, men det blev ikke til så meget. Jacob var sød at blive oppe så vi kunne sige ordentligt farvel - tak for det!
Niels kom lidt i 1, bilen blev pakket og vi kørte ind i sommernatten som var stille og lys, undtagen når sorte skyer tømte deres indhold og efterlod Octavia og Mille strålende rene. Vi kom til Vidå og kiggede os lidt omkring. Det er et fantastisk sted. Kraftfuldt, med så meget historie og betydning - og så øde som verdens ende. Mille og bagagen kom ned til vandet. I det stille gry fik vi lidt te og nybagt rugbrød med en af de vacuumpakkede ostestykker fra Dalgaard - fantastisk at have med på tur! Jeg fik pakket Mille og klædt om på 25:36 minutter og så var det tid - Niels hjalp os i vandet og sendte os ud mellem kostene der minutiøst skal følges hvis man vil ha vand under kølen!
De første 20 km ud til Hundehullet mellem Sylt og Rømø bød på strøm og vind og bølger der gjorde hver deres - og indimellem kom havbunden også lidt tættere på og lavede lidt ravage i vandet uden at det dog blev umuligt.
Op langs Rømø var der fra tid til anden strømområder og stående bølger som vi legede i. Det er jo bare sån Vadehavs-still-og-roligt men det er fint at vænne sig til at have skum i næsen :-) Da vi kom til Lakolk havde vi begge SÅ meget lyst til at fortsætte, men som Niels og jeg bla havde snakket om på turen så er det super vigtigt at mærke lidt efter på første etape og hellere stoppe før end efter tid. Så - selvom vejret var så fint, så har vi ligget og hvilet i eftermiddag og går efter at være tidligt på vandet i morgen.
Turens første engle har allerede vist sig. Hollandske Bart hjalp med bagagen hele vejen op til campingpladsen - og der er langt :-) og campingfatter har lånt os en trillebør det hele kunne være i. Og så er Papasan Henrik jo altid med og svæver over vandene! Her er fint og højt til himlen og vi glæder os til i morgen. Indtil videre er det jo bare en dagstur, men på et tidspunkt derude mærkede både Mille og jeg pludselig den velkendte følelse: vi er på tur! Vi er ude på egen hånd. Vi er langt væk fra alle vi kender og elsker, men de er i vores hjerte. Vi har taget hul på drømmen og den begynder at folde sine vinger ud!

Afgang

Så er der pakket og tjekket og tjekket igen.

Kl. 1 i nat henter Niels mig og kører mig til Vadehavet og lægger mig i ved højvande – og så er vi igang.

Mine forældre og Lailah og Frida Luna var forbi og sige farvel. Det var godt at se dem.

I morges i kirken fortalte jeg min præst om turen og han bad en bøn for mig og fortalte ivørigt om at han nyligt havde læst om de gamle keltere. Når de bad så gik de ud – udenfor. Hvor der er højt til himlen og vingefang. Når det var stille vejr var deres bøn stille og indvendig meditativ – når det stormede råbte de!

Ikke at jeg satser på at få så mange "lieutenant Dan i toppen af masten" storm-oplevelser :- ) men det føles ret fint at mærke og spejle naturen på den  måde.

Jeg ved ikke hvad der venter mig – jeg er ydmyg og respektfuld – men ikke bange – jeg ved jeg er under store vinger.

Og jeg er sikker på at der ligger så mange fine, smukke, stærke, uventede, udfordrende, berigende oplevelser og venter.

På Mille og mig!

Meget snart

Sidste weekend var Palle, Henrik Papasan, Niels og jeg i Vadehavet for at træne. Dejligt lige at se og mærke vandet på de kanter. Her er det solnedgangen ved Rømø - Niels og jeg er ude og teste vandet uden kajakker og Henrik er fotograf.
Turen bød på tidevand i hundehullet og leg i strømmen ved bøjerne både der og i Esbjerg havn - og Mille elsker det. Hendes søstre - Henriks Gaia og Niels' Lille µ - var med. De kender hinanden rigtig godt og nyder hinandens selskab.
Nu ligger hun i stuen efter første prøvepakning og smiler. Hun mindes sidste år og glæder sig.


Det er længe at være væk fra Jacob - min familie - alle jer jeg elsker, - men jeg ved at der ligger velsignelser og venter derude. Sammen med udfordringer og overvejelser og alenehed og lys og stilhed og væren og heling og jubel der er både salig og tyst.

Det gryr

Hvordan opstod ideen om Danmark rundt og hvornår - er jeg blevet spurgt.
Svaret er at da jeg i maj 2013 havde roet kajak i tre uger lånte jeg Erik B Jørgensens bog af Niels - og siden har det været en drøm.
At den er blevet mulig kan jeg først og fremmest takke min kajakfar Papasan Henrik og selvfølgelig min kajakstorebror Niels for.
De har fra start taget mig under deres vinger og lært mig at flyve - og at drømme.
Jeg glæder mig til at sprede vingerne ud sammen med min smukke Mille. Vi skal snart af sted!