mandag den 29. juni 2015

Tid og pagajer - dag 8 - 0 km - 210 km

Så er alt det våde og fugtige blevet tørt og der er gjort rent i teltet. Og der er tanket vand og strøm hos Anne-Mette som er den super-søde købmand her. Hun fortalte at der på egnen er en kajakroer - Per Henriksen vistnok - som lærer folk at ro i Vesterhavet. God ide at tage hånd om! Ved siden af købmanden nede i "centrum" er det flotteste offentlige toilet!!!! Man skal næsten køre forbi Vejlby Klit bare for at prøve det.
Og så fik Mille skyllet finnekiste og finneskyder og er glad og rask igen! Tak at det ikke var mere end det.
Vi er iøvrigt ikke helt alene - her er også Valdemar, Josefine og Frederik. Alle tre grønlænderpagajer. Valdemar fik jeg 7. maj 2013 da jeg havde roet i 10 dage. Han er en meget smuk Gram pagaj i forskellige - overvejende mørke - træsorter. Han er meget flexibel og mine første 2500 km havde jeg kun ham - og jeg elsker ham! Sidste sommer kom de andre to til. Josefine er en East Pole Paddle som er meget feminin - som en pige i en blomstret sommerkjole og håret sat enkelt op i en hestehale. Og så er der Frederik som er smadder maskulin. Også en Gram pagaj - han var egentlig lavet til Mogens Nørgaard, Johnny Madsens medsyngende lydmand som har meget store hænder, men da jeg mødte ham hos Lars Gram skulle han kasseres fordi han havde slået sig. Jeg faldt for ham og Lars sleb ham tyndere om maven så han passede lidt bedre til mig. Han er god når der skal tages lidt fat - surfes - ros forbi Blåvand. Efter forbillede fra Niels skifter jeg hver dag og i morgen er det Valdemars tur!
Og så har der ellers været tid i dag - til at lade op til et par fantastiske dage. Jeg mærker nu hvor her er tid, at til daglig er alle jeg kender og elsker lidt lissom at kigge i spejlet og tænke "nåh sån sidder hår og tøj i dag". Som om jeg, ikke kun, men også eksisterer og bliver til i mødet med dem der er i mit liv. Her er der så kun Mille og mig - og de tre pagajer, men de hygger sig meget med hinanden når vi er på land - og den vante spejling er lidt væk.....og hvem er jeg så .... Det er godt at mærke efter - og her er tiden og pladsen til det. Hvilke sange synger hjertet når det ikke er duet ...
Nu vil jeg tage en appelsin til dessert og glæde mig til at komme videre i morgen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar