Fuglen og Vesterhavet - dag 7 - 31 km - 210 km

Det regner i Vejlby Klit, men vi er i tørvejr og har fået aftensmad. Eller det vil sige Mille ligger udenfor og bliver vasket :-)
Dagen startede lidt trist - under morgenmaden så jeg pludselig at der lå en fugl halvt under oversejlet. Den lå og gispede og havde det ikke godt - men derhjemme har jeg prøvet at samle en fugl op som efter at have sundet dig fløj videre så jeg valgte at holde øje med den her og bad til at den ville komme sig - men lidt senere var den død. Jeg var stille et øjeblik og ønskede den god rejse.
Nede ved vandet kunne jeg godt se at det ikke var en Øresundsisætning. Prøvede flere gange. Røg i land. En enkelt gang blev Mille helt fyldt og jeg måtte vente på en bølge der kunne hjælpe mig med at få hende vendt og tømt. Tjekkede finnen hver gang - det var en god ide! Besluttede mig for at være mere tålmodig og vente - og tilsidst kom vi ud og det lykkedes .....næsten. Da vi manglede en enkelt bølge eller to blev overmagten (en kraftig brydende bølge helt præcist) for stor og vi væltede. Kunne ikke lige få organiseret et rul i virvaret og hoppede ud, men holdt fast i både Mille og pagaj. Efter at ha fået pusten tjekkede jeg Milles finne - den sad rigtig godt fast, men kom endelig løs. Tak at jeg røg ud så den blev ordnet! Tænkte at man kunne jo altid bruge tiden på en selvredning. En cowboy lykkedes næsten men så valgte vi safe og hopla - en paddlefloatreentryandroll og en delvis tømning og så stak vi ud hvor der var mere ro og tømte helt. Lidt baldrede - og klart glade. Det er jo Vesterhavet og vi skal mok blive bedre.
I starten kom de store fine dønninger udefra - det var så fint. Men efter et par timer begyndte de pga vinden også at komme bagfra. Fint til surf men som vinden tog til blev det alligevel udfordrende at de to retninger clashede.
Det var ellers en fest at se Bovbjerg fyr! Stolt og rødt og ensomt og majestætisk. Og fuglene derude på åbent hav er super aktive - alene eller i flokke. Indimellem er der nogen af dem der studser over en syngende rød kajakroer - men de er velkomne til en duet :-)
På et tidspunkt tænkte jeg at jeg nok skulle prøve at søge mod land og tjekke brændingen - den blir jo større i vinden og vi skulle gerne nogenlunde i land. Det var vist godt! Sikke en tur! Vi blev kastet ind hver for sig - svømmede sammen den sidste bid i knaldende brænding - var lidt forpustede - jeg mistede min røde hue - men vi er ved godt mod og vi skal som sagt nok blive bedre :-)
Milles finne skal ordnes - måske bare skylles i wire og skyder .....når det blir tørvejr!
Jeg nåede lige en købmand inden regnen tog fat; fandt ud af hvor vi er, fik et par æbler og set at vi er i det vilde westen herude!..... hvis ikke vi skulle have opdaget det. Der er 16 km til Thyborøn men lige nu er vi her. Lidt baldrede - men ved godt mod efter at have hilst på Vesterhavet. Udenfor i den silende regn synger lærken - den er altid den første der tager imod os når vi går i land!