Tro - dag 23 - 82 km - 752 km

Paradis ligger i Kikhavn!
Vågnede kl 3 så den første time var med pandelampe - den lille røde jeg har fået til jul af Lailah og Siri-Anna og Frida Luna - super lækker. Smukkeste solopgang og Hjelm fyr lyste stadig til havregrøden. Klokken fem i fem var vi klar. Bad en velsignelse og lagde ud. Efter 6,2 km var der tissepause på østsiden af Hjelm - og så var det kurs 120 ud i det blå. Har tænkt over at det siger meget om tro at lægge ud på den måde. Der er absolut intet at se derude - men jeg tror fuldt og fast på på at kursen er rigtig. For mig er tro stærkere end viden fordi viden er overbevisning om det vi ser - tro er overbevisning om det vi ikke ser.
Krydset til Odden er ca 33 km - efter 15 ligger Yder Flak fyr - super lækkert når man skal krydse. Derefter kommer der ca 8 km med to sejlrender hvor de store skibe er ...for det meste - men de ejer havet og sejler lidt hvor de vil - og så er der turen ind til spidsen - Gniben - og så yderligere 3 km forbi militær og noget stenstrand.
Den første time sang jeg en del af solistsatserne fra Händels Messias - det kan der gå lang tid med. Så kom det første containerskib til syne (tsk - midt i det hele) nordfra. Herfra sang jeg på min mors mannakorn som kræver lidt mindre koncentration end Messias. Jeg lurede lidt på ham og valgte at tro på at han krydsede foran mig. Det gjorde han. Efter den første time så jeg også noget andet: første glimt af fyret!!! Der var ikke flere skibe den næste halvanden time til fyret, men der var godt med rygvind og bølger så der var rigeligt at se til og den tiltænkte Yder Flak pause blev bare en banan fra dækket kastet i munden - enhver tanke om "hvad med to bananer" (citat King Louis) kunne man godt glemme. Så kom næste skib nordfra - lidt tæt på fyret men foran mig. Fortsatte støt og holdt også løbende øje med Molslinien - som går sydligere men gir lidt extra sø noget tid efter de har passeret. Næste skib kom sydfra - passerede også foran. Fred i nogen tid og det næste passerede bagom og der begyndte at være en ende på det - og resten gik bagom. Det er meget forskelligt hvor meget man møder - jeg slap nådigt. Fra fyret og resten af vejen sang jeg på den gamle Finlandia-salme fra forleden - hvor min mor har sendt mig det fjerde vers som jeg også havde glemt. Men det er ikke slut. Fra Gniben og langt ud mod NV ligger revet - ikke sånet som Horns Rev som er klart defineret. Det er bare et bredt stykke med en masse rod! Føles meget bredt. Plus kølvand fra skibe og færger. Og så kommer pludselig de små sejl- og motorbåde som ikke lige venter at møde en kajak. Vi tog revet et stykke ude og gik rundt om Gniben ....og pludselig begyndte der at blive mere stille.....og så var vi igennem. Jeg var klart udfordret - og jeg følte mig klart båret! Catherina havde mobiliseret en hel flok som tænkte på mig og bad for mig - og jeg ved der var flere der fulgte mig tæt. TAK - allesammen. Hjertet kunne mærke det hele vejen.
Lidt frokost og så tænkte jeg egentlig bare at vi skulle ro en stille eftermiddagstur, men det blæste stadig en del så der blev zig-zagget lidt og kantet og sån .. Jeg roede her sidste år - hvor jeg også troede at skarveskræmslet var et menneske :-) Ved ikke om fuglene for længst har luret den ... Havde tænkt at snige mig ind i Nyrup Bugt og lægge til - men tjekkede lige morgendagens vejr for krydset til Hundested .... Den var skidt! Og da klokken var halvfem og kroppen var ok....så fortsatte vi og krydsede i dag.
Vi landede i Kikhavn og fandt en lille plads ....men lige ved siden af bor Bodil og Bjarne ....og jeg har nu fået lov at slå teltet op i deres have, fået vand og strøm, og bad, og lov at hænge tøj til tørre, og fået jordbær og kirsebær og hindbær. Fatter ingenting...... men det er Paradis! Jeg bad om et godt sted at campere - troede på det - men virkeligheden kan overgå fantasien med mange længder.
Jeg har drømt i 2 år om krydset i dag - troet på det - men i dag gjorde vi det ....det føles stort. Og så er vi landet på min hjemmebane nr et: Nordsjælland.
Tak - tak - tak!
I morgen er der ikke noget vækkeur!