Tak - dag 14 - 27 km - 451 km

Der ånder fred i Skagen Havkajakklub!
Vi lagde i ved Kandestederne i morges og mindede os selv om, at hvis Vesterhavet skulle nydes en sidste gang, så var det nu! Havde set at der ville komme en del regn i nat og blæst i morgen - og så synes vi at vi gerne måtte have lidt Vesterhavsfejring - så vi valgte at gå efter en campinghytte og få tørret noget tøj ...og ikke mindst vasket ...ret tiltrængt når man selv begynder at kunne lugte det. Men alt var booket - prøvede så at ringe til Skagen Havkajakklub og fik fat i Michael ...som viste sig at være far til Thomas, som er en af mine mange skønne studerende på Musikvidenskab!! Fantastisk. Han arrangerede at Thorkild fra klubben ville tage imod mig.
Med ro i sjælen drog vi af sted - nød synet af de store skibe ved havets kant en sidste gang - så kursen gå opad mod 90° og vidste at lige der var Danmarks nordspids! Ret særligt at være der sammen med Mille! Derfra var det slut med at finde id-strømmen og det gik langsommere ud mod Grenen ...hvor det så ud som om der stod ca 372 bundgarnspæle...men det er mennesker!! Som står hvor havene mødes. Det er et ret kraftfuldt sted på mange planer - det mærkes meget klart. Noget med mening og sammenhæng og balance ... Derfra var det bare sydpå og ned forbi havnen som er så anderledes end det vi kommer fra. Masser af store og små skibe og alle slags små-reflekssø og alt muligt. Som foyeren til en biograf hvor mange mødes fra alle steder og snakker samtidig.
Vi kom i land - og blev modtaget af Thorkild ...og herfra er alt taknemmelighed! Mille er gjort ren og ordnet. Mine ting står i klubben. Jeg har nydt en helt uforlignelig gæstfrihed hos Thorkild og hans skønne Susanne som jeg har så mange snitflader med. Fået vasket tøj, være i bad, fået mad, nydt en meningsfuld aften hvor hav og ånd og mening og universets generøsitet og hverdag og praktikalier er kommet og gået og alt har føltes indlysende og hjemmevant. Det var sådan det skulle være.
I morgen er jeg inviteret på havregrød, behandling hos Rie som er fys, frokost, en tur ud til en gammel sømand som ved alt om hav og kryds og fyr og lavt vand og båker, en tur med Susanne til gammelskagen og en kvinde der laver smykker som passer til den sjæl man er, aftensmad, og en øl med en fra klubben som bare gerne ville - en statistikernørd. - det kan jo kun blive hyggeligt! Se - det lyder af meget, men det gir alt sammen mening og føles godt og ustresset. Der er stille i klubben nu og den velsignede og velsignende aften hos Susanne og Thorkild sidder stadig i kroppen. Det var så meget meningen.
Liggeunderlaget er rullet ud og om lidt er det sengetid! I morgen begynder jeg måske at forstå at vi er igennem Vesterhavet - og hvis ikke gør det ikke noget :-)