mandag den 20. juli 2015

Tage imod - dag 29 - 50 km - 967 km

Er landet på en hyggelig teltplads ved Faxehus Efterskole sammen med en flok unge på lejr.
Vågnede lidt i 6 til stille morgen og fin himmel. Og indrømmet - det var sånen morgen hvor jeg følte mig lidt slidt og brugt og træt - lidt modløs. Jeg valgte at skrive til en lille håndfuld af mine nærmeste om de ville be lidt extra for mig fordi jeg trængte til det - og så tog vi af sted ud i dagen - og det blev en favnende dag.
De første par timer var det fladt vand, en brise i ryggen, sol og skyer (så det ikke blev for varmt og jeg ikke blev skoldet) og den smukkeste kyst hvor skoven går helt ned til havet og fuglesangen gir ekko imellem træerne. Mille smilede da vi nærmede os Bøgeskov havn - der teltede vi på vores sommertur sidste år. Videre gik det rundt om Stevns Klint - det er så smukt og kraftfuldt et sted. Verdens største fragilite - tænkt hvis den kunne fortælle historier!
Undervejs fik jeg svar tilbage fra dem jeg havde skrevet til - varme og kærlige og favnende. Så var det at det slog mig - med så smuk en tur i verdens bedste Mille og omgivet af så meget kærlighed .....så er alle odds til stede for glæde - hvis jeg bare kan tage imod det!
Det har klart været en af de psykisk mest udfordrende dage fordi vi er så langt og har sat så mange af de store flueben - men der er stadig ret langt igen og trætheden begynder at melde sig. Men netop alt det gode der mødte os fik mig til at tænke, at jeg tror det kan give en sorg når kærligheden er behøvet og samtidig er så overvældende at der bruges kræfter på at holde den i armslængde - men hvis nu der bare bliver taget imod, så tror jeg alle kræfterne der bliver brugt på at ønske og på at distancere kan få fri - og glæden kan få plads.
"Min sjæl hvad vil du mer" - tænkte jeg - og sang på "nu rinder solen op af østerlide" langs hele klinten - med ekko :-) Rundt om sydhjørnet kom vinden så i hovedet og vi lagde ind til frokost i Rødvig - mødte Kirsten på stranden og spurgte om hvor stranden var blevet af ...der var forsvundet ca 30 sandstrand siden sidste sommer. Vi faldt i snak og jeg blev inviteret op til hende og Anders og fik skiftet til tørt tøj og fik varm te og strøm og lov at sove en halv time under et varmt tæppe mens vinden fik lov at lægge sig lidt. Og jeg prøvede bare at tage imod! Det viste sig at vi havde fælles bekendte og fælles cirkler og det gav smuk mening at møde dem. Tak for al varmen. Held og lykke med skriveriet Kirsten!
Vi tog af sted og vinden lagde sig mere og mere og det blev en meget smuk aftentur med solnedgangsstråler der fyldte en fjerdedel af himlen og lavede de flotteste antitusmørkestråler - og nu er vi landet på en teltplads hvor Ungdommens Røde Kors tilfældigvis også er på hike med 14 børn på 12-13 år. Super søde unger som er nysgerrige og kreative og glade og imødekommende - og super fede ledere som sætter en super god stemning. Jeg fik lov at sidde med ved lejrbålet og få varmen. Og tog bare imod.
I morgen blæser det måske for meget , hvilket vil passe mig ret skidt - men hvis modtagelsen og favnelsen af nuet og al den kærlighed der er omkring mig kan flyttes fra havet til landjorden, så kan det måske tages med hjem ....det ville ikke være så ringe!
Og lige nu - lige her - der er her så fint og kærligheden mærkes ...og modtages!

2 kommentarer:

  1. Kære Nenia
    Tak for igår, det var et dejligt ' ikke aftalt' besøg
    Håber vejret arter sig idag, til din rejse
    Mange gode tanker og knus Kirsten

    SvarSlet
  2. Hej Nenia og Mille! Godt gået - begge, og tak for skøn hilsen gennem Anders, ja, jeg er i familie med din dirigentstoks forrige ejer...verden er lille! håber vi mødes igen efter turen, pas godt på dig selv! Tomas Kolbe, NKC.

    SvarSlet