torsdag den 16. juli 2015

Far og mor - dag 24 - 0 km - 752 km

Sjæl og krop slapper af hos mine forældre i Hillerød.
Vågnede i morges og tjekkede vinden og havet......9-10 m/s og en krop der var forholdsvis brugt og øm ..... Bjarne og Bodil fik lov at passe på Mille og jeg gik af sted mod en togstation - og kom op at køre med Hanne som er fra den økologiske landsby og som altid tar tomlere op og som hver morgen ber forsynet om at sætte hende der, hvor der er aller mest brug for hende. Det var så i dag på min vej. Jeg tog til min far og mor i Hillerød. Og hvorfor tog jeg ikke bare hjem til Hørsholm? Det kan jeg ikke ...så føles det som at starte på en ny tur - men at tage på besøg kan jeg overskue - selvom her er så hjemligt at strengen klart bliver spændt lidt ...uden helt at kunne forklare det. Kan huske Lars har snakket om hvordan det var at komme videre fra Rungsted ... Men her er godt. Har slappet og vasket OG syet skørt. Der var gået hul bag ryggen og jeg må skifte til reserveskørtet og dermed også flytte de fire stropper jeg har syet på til at holde kortholderen. Og så var hullet i mine cowboybukser blevet så stort at det trak :-) så de er også syet.
I aften kom Jacob forbi - DET var dejligt!!!!!! Både at se ham og at blive kysset og krammet! Måske når vi at ses i morgen også. Har fået frisk fisk fra Gilleleje og rødvin og krammet min lillebror Benji som var forbi ...og ellers bare været ...midt i mellem sjove dyr og små kroge med finurligt liv og hjerterum. Og fået vendt løst og fast - hørt om manden der kun føler der er ulykker i hans liv og går op i bjergene og farer vild og lissom hører en stemme der siger: før du lærer at være taknemmelig for det du har får du aldrig det du ønsker dig!
Tankevækkende....... snak om taknemmelighedens gave ...
Jeg sover udenfor i nat og i morgen tidlig tar jeg til København til behandling hos Michael Etzerodt på Alius Vita - han er bla body-sds uddannet og er både fysisk og menneskeligt i topklasse, har været min behandler i mange år og har reddet mange kajakture - ikke kun for mig! Og så regner jeg med at komme videre i morgen eftermiddag. Det blir godt.
Jeg glemte en ting fra i går - det meste af vejen over var det som om at der lå en lille ø inde til venstre hvor jeg bare kunne gå ind hvis det var ....og jeg vidste jo godt at den ikke var der men følelsen var reel nok og det havde en fin effekt.
Her er fred i natten - og det er godt.

1 kommentar:

  1. Kæreste Nenia, fantastisk at læse at du kæmper og nyder i samme stund, mon du lægger til et sted langs kysten hvor jeg lige er 😜😜har en fantastisk sjat whisky jeg bare må af med 🙏🙏 god vind 😃

    SvarSlet