lørdag den 25. juli 2015

Hygge og fest - dag 34 - 0 km - 1099 km

Gennem det åbne vindue spiller Rick Astley "Happy" her på Langelandsfestivalen.
En gang i nat vågnede jeg ved at det øsede ned og jeg takkede for min lille hytte. Der er kuling på vej og lørdag og især søndag lignede ikke rodage, så i løbet af formiddagen fik jeg hjælp til at få tag over hovedet. Birger fra RHBjuryen satte mig i kontakt med Jens fra Rudkøbing og lidt over frokost kom han og hentede Mille og mig i Spodsbjerg. Mille har fået lov at ligge hos ham - det er et godt sted og han en flot ny Nuka som jo er lillesøster til en Empower. Jeg fik også skåret en reserveteltstang til så den passede med en der lige er knækket. Tak Jens! Derefter skulle jeg selv under tag - min Jacob arbejder i presseafdelingen på Langelandsfestivalen og her er mange gode mennesker som vi begge kender og jeg har fået lov at være gæst for en dag og bo sammen med Jacob på hans værelse. I eftermiddag passede det med at han skulle ud i Langelandslimousinen, som er superflot og girafmalet, og kunne hente mig hos Jens :-)
Selvom det er kendte omgivelser, så er det lidt af et skift fra en måned med meget alenetid at der nu er tusindvis af mennesker - men med lidt mentalt nærsyn og kun et menneske af gangen er det fint.
I eftermiddag kom der den vildeste omgang regnstorm og tordenvejr midt under Østkysthustlers (som var så seje og bare lavede en fest) og jeg takkede for at jeg var på land. I aften hørte jeg for første gang Michael Falch. Jeg har for år tilbage læst at en lille bog "at udvikle selvværd og mestre sin afmagt" har gjort en stor forskel i hans liv. Den er vistnok skrevet af en katolsk pater, og jeg havde sådan lyst til at opleve et menneske der fortæller sånåd i et rockmusikerinterview - og det var godt. Der var alt fra Vesterbro til kærlighed og sjælens skrig og tro og glæde. "Vi kan godt li at være her - vi kan godt li at være" sagde han - og det mærkede man så fint.

Jeg tror ikke der har været et tidspunkt på turen hvor jeg har været mere uvidende om hvornår jeg kommer videre og hvor meget - men lige her og lige nu er her rigtig fint at være ....og en dag når det ikke stormer ror vi videre og nyder de sidste 140 km et rotag ad gangen.

Ps Har sådan brug for og lyst til at sige tak til jer der følger mig på bloggen. Det varmer så meget - også alle kommentarerne og mailsne. Selvom jeg ikke får svaret på alle, så er det noget der blir puttet ind et godt sted i hjertet.
Pps Fik kludret i går - bagbordsbøjen er rød og styrbordsbøje er grøn :-)
Ppps Forsinket og meget stort tillykke Ragna og Regine - med fødselsdagene! Og Peter for snart længe siden.

4 kommentarer:

  1. Ihhhh altså hvor er det rart aflæse at du ik har været ude i vandet med det vejr idag, du fortjener SÅÅÅÅ meget at slappe lidt af til god musik med DIN jacob ❤️
    Nyd nuet 😜 de 140 km slalom komme 🎶🎼🎤

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Bente. Det er så dejligt at mærke dig i den anden ende! Og ja - det var godt nok dejligt at nyde tid og musik med Jacob.....og lige om hjørnet får vi endnu mere af det :- ) Kærligste hilsner til dig og alle dine drenge!!

      Slet
  2. Super sejt gået :) Nu er du der snart, målet er lige om hjørnet :) En stor oplevelser for os, at vi fik lov til at møde dig :) God vind på de sidste stykke. Er spændt på at hører mere. KH Heiko og Anne-Mette fra Vigsnæs

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne-Mette og Heiko. Tiden i Vigsnæs ligger stadig som en fin lille perle i tanke og hjerte - det føles som en slags brændstof. Kærlig hilsen tilbage til jer.

      Slet