Vågnede langsomt og fik tørret tøj og rystet indertelt inden jeg krammede Mille og tænkte at gå en solskinstur. Standsede lige hos Anne-Mette for at lægge mit batteri til opladning - igen måtte jeg bare sige hvis jeg manglede noget. Fandt den lille kirke og ville så gerne ha været ind - men den var låst, men kirkeværgen Kirsten havde en adresse der lød som noget der måske kunne være i nærheden så jeg tænkte at jeg ville prøve at finde hende - og det lykkedes ...netop som hun var på ved at køre. Hun tænkte lige kreativt mens jeg fik lov at plukke af hendes kirsebærtræ, - hun skulle lige ned og passe en høne, men jeg kunne få lov at være i kirken så længe. Tak! Jeg var kun kommet halvt op ad gulvet i den lille kirke før skuldrene sank ned og alle kroppens og sjælens celler faldt til ro og hvile. Krøllede mig lidt sammen om alterskranken - og tror faktisk at jeg sov nogle minutter i dyb fred. Sang også "nu rinder solen op" på Lasse Lunderskovs melodi og nød den fine akustik - her burde man lave koncert en dag. På et tidspunkt hørte jeg stemmer udenfor og Kirsten og hendes datter Mette stod og snakkede med den tidl menighedsrådsformand Tove og hendes mand John. Tove har mega meget styr på historie og gav mig en rundtur i kirken og kapellet overfor som er ved at blive opslugt af en astronomisk vedbend - det ser ret vildt ud. Der var mange historier - om baronen der byggede kirken da den gamle var ved at falde sammen, om skibet i loftet som var bygger af en lokal - det hed Håbet! og om den juleaften hvor orglet gik ned og Vigsnæs pludselig stod sammen og viste af de kunne synge kirken op!!! Efter turen fik jeg en skål friskplukkede jordbær og de tog mig med til Sognehuset, hvor jeg fik lov at være. Lige overfor ligger en stor og meget flot gård (tidl præstegård) hvor Kenneth og Hanne og deres super søde og kvikke unger Karoline, Niklas og Sebastian bor, og det er her man får nøglen ...og frisklagte æg og kartofler og æblejuice til frokosten, som jeg lavede i Sognehuset - hvor der også var strøm og en seng til en lur og - et klaver!!!!!!!! Efter et par timer ville jeg ned og se om Mille var ok - fik hilst på Heiko, Anne-Mettes mand på vejen og fik tilbudt et bad! Tak - for det også. Fik også en kop te og lokale kirsebær og en hyggelig snak med dem om byen og livet der. Gik tilbage til mit klaver og spillede impro i Eb-dur, Milonga del Angel, Nu rinder solen op og ellers en masse svenske sange fra Folkehøjskolens som lige stod der - og sluttede med Gabriellas sång fra "Så som i himlen" - så mærker man at man lever! Det var rart at spille, lytte, synge, bruge hjernen på at læse noder ....et hjørne man ikke bruger så meget når man ror. På et tidspunkt kom Tove og John forbi med lidt frisk grønt til aftensmaden - salat, rødbeder, basilikum ... og ved syvtiden gik jeg så over til Hanne og Kenneth for at aflevere nøglen - fik peanuts og cashewnødder og en snak med Hanne - blev mindet om forskellen på eller adskillelsen af, at jeg selvfølgelig og naturligt nok er ved at være brugt og træt - men det har ikke noget at gøre med at det er en superfed tur - mit livs tur - og at det blir en oplevelse at krydse til Langeland i morgen og at jeg måske er hjemme om ikke så mange dage. Faktisk er det jo nu, hvis jeg skal nå at nyde turen. Tak Hanne - for klarsyn og gode ord og ånd.
Hun nævnte iøvrigt også den jul hvor musikken forsvandt og sangen voksede. Sommetider er det uventede en gave.
På vej hjem til Mille mødte jeg en kvinde som spurgte om det var mig der var kajakroeren? Og om jeg manglede noget? Dagen sluttede med at hente mit batteri hos Anne-Mette og Heiko og en kop te og hyggelig afsked - og forsikring om at de er tidligt oppe hvis jeg mangler noget. Vigsnæs har været en rejse gennem godhed - naturlig og lige-til-generøsitet. Og i morgen er kursen krydset til Langeland! Det blir godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar