mandag den 22. juni 2015

Drømmen - dag 1 - 30 km

Vi ligger på Lakolk camping på Rømø. Fordi 1) de er enormt søde her 2) jeg har prøvet at være lidt fornuftig og lade første dagsetape være 30 km i stedet for 50 som den ville være hvis vi fortsatte til Fanø 3) jeg begyndte at glippe med øjnene derude i Mille efter en nat hvor det var lidt sparsomt med søvn.
Jeg prøvede at sove i går aftes, men det blev ikke til så meget. Jacob var sød at blive oppe så vi kunne sige ordentligt farvel - tak for det!
Niels kom lidt i 1, bilen blev pakket og vi kørte ind i sommernatten som var stille og lys, undtagen når sorte skyer tømte deres indhold og efterlod Octavia og Mille strålende rene. Vi kom til Vidå og kiggede os lidt omkring. Det er et fantastisk sted. Kraftfuldt, med så meget historie og betydning - og så øde som verdens ende. Mille og bagagen kom ned til vandet. I det stille gry fik vi lidt te og nybagt rugbrød med en af de vacuumpakkede ostestykker fra Dalgaard - fantastisk at have med på tur! Jeg fik pakket Mille og klædt om på 25:36 minutter og så var det tid - Niels hjalp os i vandet og sendte os ud mellem kostene der minutiøst skal følges hvis man vil ha vand under kølen!
De første 20 km ud til Hundehullet mellem Sylt og Rømø bød på strøm og vind og bølger der gjorde hver deres - og indimellem kom havbunden også lidt tættere på og lavede lidt ravage i vandet uden at det dog blev umuligt.
Op langs Rømø var der fra tid til anden strømområder og stående bølger som vi legede i. Det er jo bare sån Vadehavs-still-og-roligt men det er fint at vænne sig til at have skum i næsen :-) Da vi kom til Lakolk havde vi begge SÅ meget lyst til at fortsætte, men som Niels og jeg bla havde snakket om på turen så er det super vigtigt at mærke lidt efter på første etape og hellere stoppe før end efter tid. Så - selvom vejret var så fint, så har vi ligget og hvilet i eftermiddag og går efter at være tidligt på vandet i morgen.
Turens første engle har allerede vist sig. Hollandske Bart hjalp med bagagen hele vejen op til campingpladsen - og der er langt :-) og campingfatter har lånt os en trillebør det hele kunne være i. Og så er Papasan Henrik jo altid med og svæver over vandene! Her er fint og højt til himlen og vi glæder os til i morgen. Indtil videre er det jo bare en dagstur, men på et tidspunkt derude mærkede både Mille og jeg pludselig den velkendte følelse: vi er på tur! Vi er ude på egen hånd. Vi er langt væk fra alle vi kender og elsker, men de er i vores hjerte. Vi har taget hul på drømmen og den begynder at folde sine vinger ud!

4 kommentarer:

  1. Åhhhh hvor har Subaru været i mine tanker hele dagen❤️
    Har du nu husket alt ?
    Kom du afsted til tiden?
    Er kører turen over gået godt ?
    Er du stevnet ud ??
    Og jaaaaa det er du ❤️❤️
    Hvor vil jeg nyde at læse din blog/bog de næste uger hvor du basker med vingerne og glider lige så stille, men sikkert gennem havet ❤️❤️

    SvarSlet
  2. Ej ik Subaru. Men "du bare"

    SvarSlet
  3. Det lyder som en rigtig god start på din tur.

    SvarSlet
  4. Kæreste Bente Tak for medleven og for pasning af min jordbærplante :-)

    SvarSlet