mandag den 27. juli 2015

Ferie - dag 36 - 16 km - 1146 km

Det regner i Marstal men vi er under tag - eller Mille ligger udenfor teltet og bliver fin og ren i den vildeste regn.
I morges var der stille i Bagenkop. Det havde regnet om natten, men det var stilnet af og vi begyndte at kunne se hvor vi var, og vi skulle først af sted om eftermiddagen når vinden havde lagt sig en smule, så der var god tid til at se sig om. Teltet blev pakket ned da det var tørt og en super sød havnefoged gav os koden til et opholdsrum med varme og strøm hvor man kunne spise og hvile og det hele og Mille kunne ligge lige udenfor.
Der var også tv og jeg så noget om nogen der skulle lære at blive lykkelige - slippe deres bekymringer og selvbebrejdelser og høje krav til sig selv og sån. På et tidspunkt blev de spurgt om hvad de ville hvis de kunne gøre LIGE hvad de havde lyst til ...... Tankevækkende - det skal gerne indrømmes at jeg de seneste dage har været lidt tudevorn - nok bare fordi jeg er lidt slidt. Men ....hvis jeg helt frit kunne vælge hvordan jeg ville bruge min sommer ...? Det tog mindre end et sekund at svare, at jeg ville gøre præcis hvad jeg gør lige nu! :-)
På et tidspunkt kom Brita og Morris ind og satte sig - norsk/engelsk par som havde været sammen i 56 år og sejlede rundt i deres katamaran. Der var så god ånd omkring dem. Jeg synes 56 er flot - hvortil de svarede at de var meget tolerante og at de ikke havde forventet så meget så ....livet var godt! Vi snakkede og udvekslede og har en gensidig stående invitation hvis vi kommer på hinandens kanter - men de var godt nok nogen fine mennesker! Der var i det hele taget mange søde og imødekommende mennesker i Bagenkop!
Niels har været god at opdatere mig med vejrudsigter og kl 15:30 lagde vi ud i meget stille vand og pænt med fralands/rygvind. Efterhånden som vi kom nordpå blev på mere pålands og i krydset til Ærø kom det pænt ind fra venstre med op til 8 m/s så der var lidt at se til. Jeg havde travlt med at synge så Mille tog sig af YEEEEEHAAAAAAW (kan staves på mangfoldige måder) som det hører sig til når man surfer med bølger både bagfra og fra siden!
Nu er vi landet her - de næste tre dage siger nonstop regn og 9-11 m/sek, så vi tar en lille Marstalferie. Jeg skal se det fine søfartsmuseum og kirken som har mange skibe i loftet - bla en coaster!! Og måske kan jeg finde et bibliotek og bure mig inde med "vi, de druknede" som er den store Marstal-roman.
Jeg har hørt om at det kan være svært at lande efter Danmark Rundt fordi det pludselig er overstået. Her hvor vi mangler under 100 km er det måske fint lige at trække i bremsen og så få en god landing når vi er umiskendeligt klar!
Tror jeg vil trække i overtræksbukserne og regnslaget og tjekke byen ud..... og måske gå efter noget god rødvin til aftensmaden i morgen ....

4 kommentarer:

  1. MARSTAL Bibliotek:
    (Skolegade 26. 5960 Marstal. Tlf.: 6352 6360)
    Man: 13-18
    Tirs: 10-13
    Ons: 13-18
    Tors: 13-18
    Fre: 10-14
    Og der er trådløst netværk. ;)

    Hils fra en kollega i Dyssegård, hvis du går derhen. :)
    Kraaaaaammm, P.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pernille. For både hilsner og info. Sidder på biblo lige nu - får strøm, læser "vi, de druknede" og ...svarer på alle de gode hilsner der ligger her :- ) Gode sommerhilsner.

      Slet
    2. Åh, det lyder bare skønt. <3

      Slet
    3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet