onsdag den 1. juli 2015

Luxus - dag 10 - 41 km - 305 km

Sidder i klitterne ved Lildstrand og skuer ud over havet og den smukkeste solnedgang.
Dagen startede med helt uvant Vesterhavs-blik! Næsten olieagtigt i overfladen. Første hjørne var Klitmøller, kendt som Cold Hawaii fordi det er surfparadis. Husker da Niels og jeg var deroppe og træne i påsken sidste år - det var næsten ikke til at kende. Men i dagens anledning var det så lidt nemmere for et helt hold stand-up-paddlere at holde balancen. De skævede lidt til os - hvad ligner det at sidde ned når man padler :-)
Så kom berygtede Hanstholm - det må være den stilleste Danmark-Rundt-Hanstholm-runding! En smule strøm tog farten af men ellers intet - udover at jeg meget levende kan forestille mig nogen af de heftige historier der er om folk der har passeret. Er du bims hvor virker det stort og magtfuldt med den lange mørke og stærke mole! Som for dem det ikke ved det kan give meget reflekssø når hele Nordsøen brager ind i den.
En kort frokostpause lige efter Hanstholm og så ellers lige over Vigsø bugt. Modvinden tog til - det gør ikke noget - det sætter bare farten ned og tar lidt på kræfterne men det var fint at prøve at ligge et godt stykke ude i et kryds på 18 km.
Vel ankommet til den lille by som Lildstrand er søgte jeg lige først efter købmand og vand - og hilste på en mand der sad på sin terrasse og nød aftensolen. Nej ingen købmand - men liiige derovre var der en der solgte røget fisk. Han havde egentlig lukket, men jeg ku bare ringe på og hilse fra Per. Tusind tak - da jeg kom derover stod Ole allerede og ventede, adviseret af Per. Der blev snakket lidt og jeg fik noget røget laks - FIK! Da det kom til stykket ville han ikke have noget for det. Næ han havde jo hvad han havde brug for - og der hang en vandslange udenfor så jeg kunne bare komme tilbage efter vand. Jeg havde fået en flue i øjet og fik også liv at låne spejlet på toilettet - og han kom først med en vatpind og bagefter en lille engangspipette med saltvand. Super sødt. Sånen gæv og stovt jyde som ved alt om røget fisk og leverer til Svinkløv (jo han kendte godt Louises Kenneth) og har pipetter med saltvand.....han havde klart nogen af kendetegnene for at være en engel i menneskeskikkelse - ..... Der var noget særligt ....tjek ham ud hvis I kommer forbi.
Nu henter jeg vand - og så skal der smovses røget laks - og et lille zip whisky for at ha passeret Thyborøn og Hanstholm!
Og så er det bare SÅ meget bedre at være i klitter end på sandstrand! Føles som en luxusaften!

2 kommentarer:

  1. Hip hip for Hanstholm! God vind videre - du kan snart se Grenen!

    SvarSlet
  2. Sikke en dag: Havblik, Hanstholm, Thyborøn, en engel og så røget laks. Hav det skønt :-)

    SvarSlet