torsdag den 9. juli 2015

Indeblæsning og flere engle - dag 18 - 0 km - 513 km

Vågnede til stærk vind og regn og havde sån overvejet at komme lidt videre i formiddag hvor der efter sigende skulle være en anelse mindre vind. Vendte mine tanker lidt med Papasan Henrik - tak for det - og besluttede at blive på land. Det fortrød jeg ikke da jeg så hvordan vind og vand udartede sig - det er ikke noget jeg skal ligge 1 km fra kysten i. Jeg tror sån set ikke det er umuligt at ro i - især ikke hvis man var ude at træne bølger og sån; så ville det være en fest. Men jeg er på langtur og tænker lidt på hvordan jeg bruger mine kræfter, især fordi jeg ikke er den største eller stærkeste roer - hvilket også betyder at jeg er pisket til at tænke god roteknik heletiden. Ikke noget skidt - bare en konstatering.
I formiddag hvilede jeg - hørte hele Rutters "be Thou my vision" på iPod - ah - det var godt. Lå og afspændte skuldre så de langsomt sank helt ned i underlaget - og psoas - den store dybe mavemuskel som er så stressfølsom og som har så stor betydning for lænd og lyske. Jeg synes det er så udfordrende at være på land - have følelsen af ikke at kunne gøre noget. Føle at vinden aldrig slutter - at jeg nok blir den langsommeste RHBroer ever ...osv. Det er virkelig god træning i positivt mentalt overskud. Har funderet lidt over den for mig sære balance i at jeg synes at jeg så nemt blir ked af det - og samtidig at 10 vilde vestenvinde ikke kunne få mig til at stoppe. Sånen blanding af sårbarhed og styrke.
Ved frokost spiste jeg morgenmad og pakkede for at gå tur - gerne tjekke kysten lidt mod syd - gerne købe ind. Det sidste - opdagede jeg - foregår i Sæby!!!!! Man skal ikke langt væk fra kysten før lyden af brænding fortaber sig og vinden lægger sig og solen varmer. Rart til en afveksling. Den første jeg mødte var Søren - en blind landevejsridder - som havde roet i Holte roklub og været så glad for det men var flyttet til Århus og her ville man ikke have en blind roer, og så havde han tænkt: det er for nemt at sige nej nutildags! Og nu var han på vej "fra Skagen med kurs mod Faxe" (følg ham på Facebook) med sin hund Gaia og gjorde det til en ja-tur. For at besynge JA og udleve det. Og han havde kun mødt ja og godhed indtil nu. Således opmuntret fortsatte jeg. Kom op at køre med et par der lige var kommet hjem fra en fantastisk tur til Lofoten. De kørte mig ud til Sæby Vest hvor der er alskens indkøbsmuligheder. Superfint og tak. Nu var der så lidt langt hjem og de første km var på tværs af Sæby hvor man ikke rigtig kan tomle....men pludselig standsede en bil af sig selv med en yngre mand og barnesæde bagi - om jeg vidste hvor kroen lå - næ ...jeg var ikke herfra ...om jeg ville ha et lift? Det endte med at Ebbe kørte mig helt tilbage til Lyngså Strand! Har SÅ meget en mistanke om at i hvert fald Søren og Ebbe var engle.
I morgen stormer det stadig for meget til at jeg skal noget som helst på vandet - men lørdag morgen tidlig stikker vi af! Vandet har som man måske kan se ædt af stranden og telt og Mille er lige rykket nogen meter ind så vi kan sove lidt roligere i nat.
Ps fik sånen smuk mail om at udfordringen lige nu handler om tålmodighed og om at tage det ustadige vejr for det det er - en overgang. Om at tage præcis een dag af gangen, og se hver dag som en have med de muligheder jeg ikke vidste at jeg havde brug for lige netop i dag!

1 kommentar:

  1. Hej Nenia.
    Oh, what a drama i Lild Strand!!! Godt, at det endte godt. Jeg har læst bloggen indtil Svinkløv, hvor jeg luksusdyr "er gået i land". Læser videre i din blog i morgen. Jeg var på badehotellet en gang i slut 80'erne på et tillidsrepræsentant-kursus, ar TR på Rytmekons dengang. men jeg ville lige sende dig en kærlig hilsen herfra, inden det bliver alt for sent. Hvor er det fantastisk, at du gør det! Hyg dig, og sov godt, når den tid kommer.
    Krammeram fra Birthe

    SvarSlet